I årevis har den fraktionerede udåndede nitrogenoxid (FeNO)-test fungeret som en værdifuld ledsager i astmaklinikerens værktøjskasse og primært vejledt behandlingsbeslutninger. Opdateringen af 2025-retningslinjerne fra Global Initiative for Asthma (GINA) markerer en betydelig udvikling, der formelt udvider FeNOs rolle ud over vurdering og behandling til nu aktivt at understøtte diagnosen af type 2 (T2) inflammatorisk astma. Denne forbedring anerkender den centrale rolle, som fænotypning spiller i moderne astmabehandling og giver en mere præcis, biologisk baseret tilgang til den indledende diagnose.
FeNO: Et vindue ind i luftvejsinflammation
FeNO måler koncentrationen af nitrogenoxid i udåndet luftvej, hvilket fungerer som en direkte, ikke-invasiv biomarkør for eosinofil, eller T2, luftvejsinflammation. Denne inflammation, drevet af cytokiner som interleukin-4, -5 og -13, er karakteriseret ved forhøjet IgE, eosinofiler i blod og sputum samt respons på kortikosteroider. Traditionelt er FeNO blevet brugt til at:
Forudsig respons på inhalerede kortikosteroider (ICS): Høje FeNO-niveauer indikerer pålideligt en større sandsynlighed for gavn af ICS-behandling.
Overvåg adhærens og inflammationskontrol: Serielle målinger kan objektivt vurdere patientens adhærens til antiinflammatorisk behandling og undertrykkelsen af underliggende T2-inflammation.
Vejledning til justering af behandling: FeNO-tendenser kan informere beslutninger om at øge eller reducere ICS-dosis.
Skiftet i 2025: FeNO i den diagnostiske proces
Det vigtigste fremskridt i GINA-rapporten fra 2025 er den styrkede godkendelse af FeNO som et diagnostisk hjælpemiddel til at identificere T2-høj astma på præsentationstidspunktet. Dette er især afgørende i forbindelse med heterogene astmapræsentationer.
Differentiering af astma-fænotyper: Ikke al hvæsen eller åndenød er klassisk T2-astma. Patienter med ikke-T2- eller pauci-granulocytisk inflammation kan præsentere med lignende symptomer, men have lave FeNO-niveauer. Et konstant forhøjet FeNO-niveau (f.eks. >35-40 ppb hos voksne) hos en patient med suggestive symptomer (hoste, hvæsen, variabel luftstrømsbegrænsning) giver nu overbevisende positiv evidens for en T2-høj endotype, selv før et behandlingsforsøg.
Støttende diagnose i udfordrende scenarier: For patienter med atypiske symptomer, eller hvor spirometriresultaterne er tvetydige eller normale på testtidspunktet, kan en forhøjet FeNO være det afgørende objektive bevis, der peger på en underliggende T2-inflammatorisk proces. Det hjælper med at flytte diagnosen fra en udelukkende baseret på variabel symptomatologi til en, der inkorporerer en biologisk signatur.
Informering af den indledende behandlingsstrategi: Ved at inkorporere FeNO i den diagnostiske fase kan klinikere stratificere behandlingen mere rationelt fra starten. Et højt FeNO-niveau understøtter ikke kun en astmadiagnose, men forudsiger også stærkt et positivt respons på førstelinjebehandling med ICS. Dette fremmer en mere personlig behandlingstilgang, der er "rigtig første gang", hvilket potentielt forbedrer tidlig kontrol og resultater.
Kliniske implikationer og integration
Retningslinjerne fra 2025 anbefaler at integrere FeNO-testning i den indledende diagnostiske udredning, når der er mistanke om astma, og adgang til testen er tilgængelig. Fortolkningen følger en stratificeret model:
Høj FeNO (>50 ppb hos voksne): Understøtter stærkt en diagnose af T2-høj astma og forudsiger ICS-responsivitet.
Intermediær FeNO (25-50 ppb hos voksne): Bør fortolkes i klinisk kontekst; kan tyde på T2-inflammation, men kan være påvirket af atopi, nylig allergeneksponering eller andre faktorer.
Lav FeNO (<25 ppb hos voksne): Gør T2-høj inflammation mindre sandsynlig, hvilket fører til overvejelse af alternative diagnoser (f.eks. stemmebåndsdysfunktion, ikke-T2 astmafænotyper, KOL) eller ikke-inflammatoriske årsager til symptomer.
Denne opdatering gør ikke FeNO til en selvstændig diagnostisk test, men positionerer den som et stærkt supplement til klinisk historie, symptommønstre og spirometri/reversibilitetstest. Den tilføjer et lag af objektivitet, der forfiner den diagnostiske sikkerhed.
Konklusion
GINA-retningslinjerne fra 2025 repræsenterer et paradigmeskift, der styrker status for FeNO-testning fra et behandlingssupplement til en integreret diagnostisk støtte for type 2-astma. Ved at give en øjeblikkelig, objektiv måling af underliggende T2-inflammation giver FeNO klinikere mulighed for at stille mere præcise fænotypiske diagnoser ved første møde. Dette fører til mere målrettet og effektiv initial behandling, der er perfekt i overensstemmelse med den moderne ambition om præcisionsmedicin i astmabehandling. Efterhånden som adgangen til FeNO-teknologi udvides, er dens rolle i både diagnosticering og behandling af T2-høj astma på vej til at blive en standardbehandling, der i sidste ende sigter mod bedre patientresultater gennem tidligere og mere præcis intervention.
UBREATH åndegasanalysesystem (BA200) er et medicinsk udstyr designet og fremstillet af e-LinkCare Meditech til at forbinde sig med både FeNO- og FeCO-testning for at give hurtig, præcis og kvantitativ måling, der kan hjælpe med klinisk diagnose og behandling af f.eks. astma og andre kroniske luftvejsinflammationer.
Opslagstidspunkt: 23. januar 2026