Hvad er astma?
Astma er en kronisk (langvarig) lungesygdom, der påvirker luftvejene – de rør, der fører luft ind og ud af lungerne. Hos personer med astma er disse luftveje ofte betændte og følsomme. Når de udsættes for visse udløsere, kan de blive endnu mere hævede, og musklerne omkring dem kan strammes. Dette gør det vanskeligt for luften at strømme frit, hvilket forårsager astmasymptomer, ofte omtalt som et "astmaanfald" eller en forværring.
Hvad sker der under et astmaanfald?
Processen involverer tre vigtige ændringer i luftvejene:
Betændelse og hævelse: Luftvejenes slimhinde bliver rødt, hævet og producerer overskydende slim.
Bronkokonstriktion: Musklerne omkring luftvejene strammer sig.
Øget slimproduktion: Tyk slim tilstopper de allerede forsnævrede luftveje.
Tilsammen gør disse ændringer luftvejene meget snævrere, som et sugerør, der bliver klemt. Dette fører til de karakteristiske symptomer.
Almindelige symptomer
Astmasymptomer kan variere fra person til person og fra tid til anden. De omfatter:
- Åndenød
- Hvæsende vejrtrækning (en fløjtende eller pibende lyd ved vejrtrækning)
- Trykken for brystet eller smerte
- Hoste, ofte værre om natten eller tidligt om morgenen
Forskellige mennesker har forskellige udløsere. Almindelige eksempler inkluderer:
- Allergener: Pollen, støvmider, skimmelsporer, kæledyrshår, kakerlakaffald.
- Irriterende stoffer: Tobaksrøg, luftforurening, stærke kemiske dampe, parfume.
- Luftvejsinfektioner: Forkølelse, influenza, bihulebetændelse.
- Fysisk aktivitet: Motion kan fremkalde symptomer (træningsinduceret bronkokonstriktion).
- Vejr: Kold, tør luft eller pludselige vejrskift.
- Stærke følelser: Stress, latter eller gråd.
- Visse lægemidler: Som aspirin eller andre ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID'er) hos nogle mennesker.
Diagnose og behandling
Der findes ingen enkelt test for astma. Læger diagnosticerer det baseret på sygehistorie, en fysisk undersøgelse og lungefunktionstests, såsom spirometri, som måler, hvor meget og hvor hurtigt du kan udånde luft.
Selvom der ikke findes nogen kur mod astma, kan den behandles meget effektivt med den rette behandling, så folk kan leve et fuldt og aktivt liv. Behandlingen involverer typisk to hovedtyper medicin:
Langtidskontrolmedicin (forebyggende midler): Tages dagligt for at reducere underliggende inflammation og forebygge symptomer. De mest almindelige er inhalerede kortikosteroider (f.eks. fluticason, budesonid).
Hurtiglindrende medicin (redningsmedicin): Bruges under et astmaanfald til at give hurtig lindring ved at afslappe de stramme luftvejsmuskler. Disse er normalt korttidsvirkende beta-agonister (SABA'er) som albuterol.
En vigtig del af behandlingen er at udarbejde en personlig astmahandlingsplan sammen med din læge. Denne skriftlige plan beskriver, hvilken medicin du skal tage dagligt, hvordan du genkender forværrede symptomer, og hvilke skridt du skal tage (herunder hvornår du skal søge akut lægehjælp) under et anfald.
At leve med astma
Effektiv astmabehandling går ud over medicin:
Identificér og undgå udløsere: Arbejd på at minimere eksponering for dine kendte udløsere.
Overvåg din vejrtrækning: Tjek regelmæssigt din peak flow (et mål for, hvor godt luften bevæger sig ud af dine lunger).
Bliv vaccineret: Årlige influenzavaccinationer og at holde sig opdateret om lungebetændelsesvacciner kan forebygge sygdomme, der kan udløse anfald.
Hold dig aktiv: Regelmæssig motion styrker dit hjerte og dine lunger. Samarbejd med din læge for at håndtere træningsinducerede symptomer.
Hvornår skal man søge akut hjælp
Søg omgående lægehjælp, hvis:
Din hurtiglindrende inhalator giver ikke lindring, eller lindringen er meget kortvarig.
Du har svær åndenød, kan næsten ikke tale, eller dine læber/fingernegle bliver blå.
Din peak flow-aflæsning er i den "røde zone" som beskrevet i din handlingsplan.
Det store billede
Astma er en almindelig tilstand, der rammer millioner af mennesker verden over, fra børn til voksne. Med moderne medicin og en god behandlingsplan kan astmaudbrud forebygges og symptomerne kontrolleres. Hvis du har mistanke om, at du eller en af dine nærmeste har astma, er det afgørende første skridt mod at trække vejret lettere at trække vejret.
Kronisk luftvejsinflammation er et generelt træk ved visse typer astma, cystisk fibrose (CF), bronkopulmonal dysplasi (BPD) og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).
I dagens verden spiller en ikke-invasiv, simpel, repeterbar, hurtig, bekvem og relativt billig test kaldet fraktioneret udåndet nitrogenoxid (FeNO) ofte en rolle i at identificere luftvejsinflammation og dermed understøtte en diagnose af astma, når der er diagnostisk usikkerhed.
Fraktioneret koncentration af kulilte i udåndet åndedræt (FeCO), svarende til FeNO, er blevet evalueret som en kandidat til at måle patofysiologiske tilstande, herunder rygestatus og inflammatoriske sygdomme i lungerne og andre organer.
UBREATH udåndingsanalysatoren (BA810) er et medicinsk udstyr designet og fremstillet af e-LinkCare Meditech til at forbinde sig med både FeNO- og FeCO-testning for at give hurtig, præcis og kvantitativ måling, der kan hjælpe med klinisk diagnose og behandling af f.eks. astma og andre kroniske luftvejsinflammationer.
Udsendelsestidspunkt: 16. dec. 2025